For 7.-9. klasserDM i dokumentarfilm

Film historier fra virkeligheden og vind biografbilletter til hele klassen

Gratis deltagelse - Frist for indsendelse af film 29. Jan. 2025. 

Station Next og Skoletube afholder DM i dokumentarfilm for skoleelever i 7.-9. klasse. 

Lad eleverne udforske deres omverden og få dybt kendskab til dokumentarfilmgenren ved at arbejde produktivt med filmmediet. Alt stilladseres gennem forløb på SmåP og Filmlinjen.dk, hvor eleverne får opgaver, værktøjer og tips fra proffe filmfolk til at løse opgaverne. Der arbejdes i små filmhold á 2-3 personer, og det er teknisk simpelt at lave dokumentarfilm. 

Når dokumentarfilmene er færdige, kan de udgives på Skoletube, hvorved de deltager i konkurrencen om en omgang biografbilletter til hele klassen og andre flotte priser. Kanalerne er offentlige, så I kan se hinandens film. De er også åbne, så skoler, der ikke abonnerer på Skoletube kan deltage. 

Forhåndstilmeldingen er uforpligtende. 

Du og dine elever kan vælge mellem nedenstående fire forløb, som repræsenterer forskellige dokumentartyper. Der uddeles priser for hver kategori.  

I samarbejde med

Filmlinjen.dk (den journalistiske dokumentar) 

I arbejder som et dokumentarfilmhold, der skal finde noget fra sin omverden, som er interessant at lave en film om, fx en person, en institution eller et emne. I lærer om ideudvikling, research, det gode interview, formidling via stemningsbilleder og redigering.  

14-21 lektioner á 45 min. 

Se forløb inkl. lærervejledning 

Dette produktionsforløb indgår også i et lidt længere forløb på Gyldendal Dansk, hvor der også indgår oplevelse og analyse af elevproducerede dokumentarfilm. I anledning af filmkonkurrencen er forløbet åbent for alle.

Film et helt særligt sted (den poetiske dokumentar)

I skal lave en dokumentar på 60-90 sekunder om et sted, der betyder noget for jer, og I skal både optage, skrive voice over, finde musik og klippe filmen sammen.

5 lektioner á 45 min.

Se forløb inkl. lærervejledning 

Hvad har du i lommen? (Portrætfilm) 

I skal i par hver især lave et portræt på 1-2 minutter om jeres makker med udgangspunkt i indholdet i vedkommendes lommer eller taske. 

4 lektioner á 45 min. 

5 ting du... (listefilm til Youtube) 

I denne aktivitet skal I lave en film på max. 3 min, hvor I med et glimt i øjet lister 3-5 fordele op ved et selvvalgt emne. I skal både planlægge, optage, klippe filmen sammen og indsætte musik og grafik. 

6 lektioner á 45 min. 

Hvordan bedømmes filmene?

Vi har en jury af professionelle filmskabere til at bedømme filmene. 

Overordnet bedømmes en film på, om den fortæller en medrivende historie fra virkeligheden og bruger de filmiske virkemidler til det, dvs. hvordan fotografering, klipning og lyddesign understøtter oplevelsen.  

Der uddeles priser/diplomer for bedste film i hver kategori ovenfor. På tværs af kategorierne uddeles ”Bedste dokumentarfilm”, hvor hele klassen får biografbilletter til den lokale biograf, samt ”Juryens specialpris”, som vinder et valgfrit dagskursus på Station Next. Andre priser kan blive annonceret. 

Filmene skal i øvrigt overholde disse regler: 

  • Varighed 1-4 min. 

  • Filmen skal være produceret til denne konkurrence af elever i 7.-9. klasse. 

  • Der må ikke benyttes rettighedsbeskyttet musik. På Skoletube kan man finde clearet musik i Find the Tune. 

  • Deltagende film skal være publiceret på Skoletube i den rette kanal senest den 29/01/2025. 

  • Medvirkende i filmen skal have givet samtykke til offentliggørelse af filmen (brug fx denne samtykkeerklæring). Dette er lærerens ansvar.  

Prisoverrækkelse

Vinderne afsløres på en online prisoverrækkelse onsdag den 26/02/2025 kl. 10:00-10:30.

Sæt kryds i kalenderen. Vi sender nærmere info. 

Hvordan tilmelder man klasser og film? 

Læreren forhåndstilmelder klassens filmhold i denne  

Det er uforpligtende, så hvis I ender med ikke at indsende film, sker der intet. 

Hvert filmhold i klassen udgiver senest den 29/01/2025 den færdige filmproduktion på Skoletube i den rette kanal. Når filmen er uploadet deltager den i konkurrencen. 

Kanalerne er offentlige, så I kan se hinandens film. 

Skoletube-kanaler til konkurrencen: 

  1. Gå til Skoletube.dk
  2. Klik "Join kanal" og brug kanalkoden:
    • Filmlinjen.dk - journalistisk doku: 8FE6A8BC
    • Film et helt særligt sted - poetisk doku: 0A012720
    • Hvad har du i lommen - portrætfilm: 3910230D
    • 5 ting du... - listefilm til YouTube: 15F3201B
  3. Upload din film.

VIGTIGT: Under ”Beskrivelse” skrives samme skole+klasse som på forhåndstilmeldingen.  

Har I ikke Skoletube...

...så kan I få det gratis i konkurrenceperioden. Udfyld blot formularen her og skriv i feltet ”Bemærkninger ved bestilling”, at I deltager i DM i dokumentar.